Referat af ordinært repræsentantskabsmøde i Ringsted Idrætsunion afholdt i Pigefodboldhuset
Tirsdag den 17. februar 2026 kl. 1900
1. Godkendelse af repræsentanter efter vedtægternes § 5
26 stemmeberettigede 12 foreninge (fra Bestyrelse, BIF, Ringsted Svømmeklub, Ørslev, Nordrup-F,
Jystrup, Agility, Ringsted Sport, RIF (Gym, Pigefod, Volley. Vægtløft)
2. Valg af dirigent og stemmetællere
Hans Peter Petersen (NFI) blev valgt som dirigent.
Han konstaterede, at repræsentantskabsmødet var lovligt indvarslet.
Stemmetællere: Kim Sørensen, BiF og Jan Christiansen, RIF Pige
3. Bestyrelsens beretning.
Vores ordinære repræsentantskabsmøde i 2025 fandt sted den 18. februar. Her kunne jeg berette –
der var begyndt at komme god gang i kursus delen, hos vores medlemsforeninger, og at der i 2025
kom endnu mere gang i det igen, hvilket heldigvis er sket, så det er dejligt vores
medlemsforeninger igen er begyndt at røre på sig.
Bestyrelsesmøder.
Normalt afholder vi fire bestyrelsesmøder om året foruden repræsentantskabsmødet, men vi har i
lighed tidligere år et par møder væk, og således har vi kun afholdt 2 bestyrelsesmøder foruden
repræsentantskabsmødet. Vi klarer stadig rigtig meget pr. telefon og mails, og derfor behøver vi
ikke mødes så tit.
Vi har valgt at rykke vores møder til Fodboldpigernes Klubhus, som vores faste sted, og det er nu 3.
gang vi afholder Repræsentantskabsmødet her. Det er i hyggeligere rammer, end det er på
Ringsted SportsCenter.
Tak til Jan Christiansen for at være vært for os.
Vi har deltaget i et regionsrådsmøde i 2025 efter vi meldte os ind i DIS Danske Idrætsråd og
Samvirker i 2023. Her var det kasserer og formanden der var afsted – men pga. vejret i januar 2025,
var der ikke mange foreninger repræsenteret. Vi benchmarker med de øvrige Idrætsunioner – samt
hører nyt fra DIS.
27. februar deltager kassereren i Årsmødet hos DIS – og det foregår i Idrættens hus i Brøndby.
Nye foreninger.
I 2025 er der ikke kommet nogen nye foreninger til, og ingen har forladt os. Vi er derfor stadig 47
foreninger i Ringsted Idrætsunion.
Folkeoplysningsrådet.
Her sidder der 3 personer fra Idrætten, og det er hhv. Jan Christiansen, Jan Larsen og
undertegnede. Vi skulle ha’ haft valg i dag – men der er kun 3 kandidater – så der er genvalg til Jan
Larsen og undertegnede – og så afløser Metin Dincer Ringsted IF Pigefodbold – Jan Christiansen.
Gallafest.
Denne står nu foran sin 11. afholdelse – og dette sker den 19. marts i Ringsted Kongrescenter. Der
er normalt stor opbakning til arrangementet, hvor Ringsteds medaljetagere i 2025 bliver hyldet og
forskellige priser overrækkes. Desuden bliver alle frivillige foreninger hyldet ved samme lejlighed.
Ringsted IdrætsUnion er med i komiteen til Trelleborg Fondens Idrætspris på 25000 kr. og den
overrækkes under festen.
Ansøgningsfristen er først den 27. februar, – så har I emner til indstilling til prisen, kan det nås
endnu.
Halfordeling.
Her har der været afholdt to møder, og selve fordelingen af haltider til sæsonen 2025 – 2026 er
fordelt præcis som de tre foregående år.
Vi håber foreningernes vil benytte sig af de tider de bliver tildelt, og husker at afmelde – hvis der er
tider, der ikke benyttes alligevel – så andre kan få glæde af dem. Der er ikke foretaget optælling i
denne sæson.
Der var roligt indtil sidste uge af januar, hvor vores ordinære møde ændrede karakter, da hal A blev
lukket med omgående virkning.
Det blev til et arbejdsmøde, hvor der skulle laves en ny halfordeling fra “hurtigst muligt” til
sæsonen ud.
Det lykkedes med Flemming Christensens kæmpeindsats hen over en weekend, og med stor
fleksibilitet fra specielt TMS forening, BIF Floorball, RIF Badminton og NFØ Håndbold, som blev
ramt meget af ændringerne, mens andre slap “lettere” med færre ændringer og enkelte
aflysninger.
Vi håber, at alle forstår, det er en besværlig situation den næste lange tid,
Halfordelingsudvalget håber at blive inddraget i de fremtidige proces, med fordeling af tider.
RIU Hjemmeside:
Jeg vil gøre opmærksom på RIU hjemmeside, hvor I alle kan gå ind: Adressen er:
Vores kasserer Jan Larsen er webbmaster, så er der spørgsmål til hjemmesiden, vil Jan svare.
Fra min side skal der lyde en stor tak for samarbejdet i bestyrelsen, samarbejdet med
halfordelingsudvalget og ikke mindst samarbejdet med foreningerne, I skal vide – I altid er
velkomne til at kontakte en fra bestyrelsen.
Tak for samarbejdet med den kommunale administration især Flemming Beck Christensen og DIF. —————————————–
Formanden supplerede med et stort tillykke til TMS med sølvmedaljen i Final 4 – håndbold,
Beretningen blev taget til efterretning med applaus. Og uden bemærkninger.
4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
Jan Larsen fremlagde regnskabet og budget.
Regnskabet blev taget til efterretning uden bemærkninger.
Kursustilskud er sat til maks. kr. 5000,- pr. person og maks. kr. 40.000,- pr. forening i 2026.
Ansøgninger over samlet 10.000 pr. ansøgning skal forhåndsgodkendes.
I skal følge reglerne, så en ansøgning ikke afvises. Ring gerne og få vejledning.
Ansøgninger om tilskud fra august og frem skal værekassereren hænde senest 1. februar året efter.
5. Fastsættelse af kontingent.
Vedtaget 10 % af tilskuddet – som hidtil.
6. Indkomne forslag
Det var ikke indkommet forslag.
7. Valg til bestyrelsen
Formand: Per Svendson (JYS) – genvalgt
Medlem: Jan Christiansen (RIF Pige) – genvalgt
Suppleant: Thomas Brodersen (BIF) – genvalgt
Suppleant: Palle Petersen (ØIF) – genvalgt
8. Valg af repræsentanter til halfordelingsudvalget
Der var 3 kandidater til to pladser, hvor flg. blev valgt.
Kim Mathiasen (RIF Gym) – nyvalgt
Palle Petersen (ØIF) – genvalgt
9. Valg af bilagskontrollanter og suppleant
Hans Peter Petersen (NFØ) – genlagt
Kim Sørensen (BIF) – genvalgt
Suppleant: Kim M (RIF) – genvalgt.
10. Valg til folkeoplysningsrådet er jf. kommunens retningslinjer,
Udgår, da der præcis var 3 kandidater – til Idrættens 3 pladser.
Flg. er valgt for Idrætten
Per Svendson (JYS) – genvalgt
Jan Larsen (RIF Vol) – genvalgt
Metin Dincer (RIF Pige) – nyvalgt
11. Eventuelt.
Nichlas Riise – TMS – takkede de involverede foreninger – BIF Floor, NFØ Hånd og RIF Bad i den
akutte rokering af indendørs timer for den store fleksibilitet og hjælpsomhed, der var udvist.
Thomas Brodersen – BIF Floor – rettede også stor tak for fleksibilitet.
Opfordring fra flere foreninger opfordrede til sammenhold i den besværlige og ukendte periode, vi
er op vej ind i.
Der er forventninger hos foreningerne om, at det vil koste mange medlemmer i den kommende
lange tid – og der er ønsker om afklaring så hurtige, det er muligt med kvalitet.
De første udmeldelser er kommet.
Jan Larsen, Halfordelingsudvalget, oplyste, at nødplanen er lagt for resten af denne sæson.
Udvalget samles hurtigst muligt, forhåbentlig allerede i den kommende, for at se på muligheder
bredt på den kommende sæsons timefordeling.
Men forvent ikke for mange mirakler – dog vil vi gøre vores bedst.
Forsamlingen opfordrede bestyrelsen til snarest at indkalde foreningerne til et fællesmøde
med kommunens idrætsfaciliter og prioriteringer i fremtiden som emne.
Baggrunden er udsigten til de meget store udgifter, der forventes at skulle bruges i meget nær
fremtid.
Bestyrelsen nikkede ja til opfordringen.
Dirigenten takkede for god ro og orden.
Formanden takkede dirigenten for veludført job.
Referent /Dirigent
Jan Larsen /Hans Peter Petersen